Har du drømmen? – har vi jobbet.
Irma Strandvejen lukker ikke, men bliver til efteråret omstillet til en Brugs. Den stærkeste holdopstilling får vi med en dygtig og passioneret souschef, som sammen med os ønsker at gøre en forskel for vores kunder. Måske er det dig vi mangler i vores team?
Lidt om os:
$ads={1}
Vi er et energisk team med højt tempo og godt humør. Hos os er der plads til personlig og faglig udvikling.
Vi sætter en ære i at sikre at vores kunder hver dag oplever en imødekommende og hjertevarm kundeservice som vil give dem en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige. Vi arbejder som et team og er alle med til at bidrage med godt humør, passion og god kollegaservice, hvilket afspejles i den gode stemning du finder i vores butik.
Vær med til at drive butikken
Som Souschef indgår du i et tæt makkerskab med butikschefen og er derfor inde over alle driftsmæssige opgaver og beslutninger i butikken, og du får derigennem opbygget erfaring med bl.a.:
- Administration og løn
- Budgetter og resultatopfølgning
- At styrke salget og udvikle en forretning
- At styre salgsplanlægning og klargøring af butikken
- Medarbejderledelse og -udvikling
Du har sammen med butikschefen stor indflydelse på butikken, hvad angår indretning, sortiment og mulighed for at lave lokale initiativer og tilbud. Det er dig, som i dagligdagen styrer de praktiske opgaver i butikken, hvor du også har dit eget ansvarsområde i forhold til at bestille og fylde varer op.
Skab gode oplevelser for medarbejderne og kunderne
En stor del af din tid bruger du på at tale kunderne for at have fornemmelsen for deres behov og for at kunderne kender dig, så vi kan levere den uovertrufne service, Irma er kendt for. Samtidig er du også med til at skabe et godt sammenhold i butikken, og du er med i meget af den daglige ledelse, opfølgning på og sparring med medarbejderne.
Ledelseserfaring, købmandsskab og lyst til at skabe relationer
- Det er et krav, at du har ledelseserfaring fra detail og helst fra dagligvarebranchen
- Du har stort varekendskab eller lyst til hurtigt at opbygge det
- Du kan gå forrest og vise vejen for butikkens medarbejdere
For at få succes som Souschef Irma Strandvejen er det først og fremmest vigtigt, at du har en stærk passion, for det du laver. Du kan lide at opbygge gode relationer med dine kunder, og som leder har du stor tillid til, at medarbejderne løser de opgaver, de har ansvar for. Samtidig er du er med til at skabe et godt kollegialt sammenhold og en god arbejdsplads. Til slut er ansvarlighed et nøgleord i Irma. Vores kunder har stor tiltro til, at vi er en ansvarlig forretning og det går du ikke på kompromis med.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
HR Forretningspartner Tina Dahm, mobil 51593024
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 15. juli 2023
Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig